FAQ Dataimport

Hvad skal jeg gøre, når dagbogsappen ikke vil oprette forbindelse til mit Accu-Chek Guide apparat?

 


Det kan ske, at dagbogsappen ikke vil oprette forbindelse til Accu-Chek Guide apparatet. Men bare rolig! Prøv med denne fremgangsmåde først:

⚠️ HVIS du har NOGEN SOM HELST anden diabetesapp installeret på din iPhone, skal du åbne Indstillinger > (navnet på appen) og SLUKKE for Bluetooth for den app. Apparatet kan ikke oprette forbindelse og importere til mySugr appen, hvis det er forbundet til en anden app. ⚠️

 

På dit Accu-Chek apparat:

  • Klik på OK for at tænde apparatet
  • Åbn "Indstillinger", og klik på OK
  • Vælg "Trådløs", og klik på OK
  • Vælg "Pardannelse", og klik på OK
  • Vælg "Slet pardannelse", og klik på OK
  • Vælg den enhed på listen, som du vil slette fra apparatet
  • Klik på OK
  • Der skal vises en meddelelse med teksten "Slettet: (navn på enhed)" med et stort flueben midt på skærmen

 

Derefter skal pardannelsen slettes fra din smartphone:

iPhone:

 

* Først skal du sikre dig, at notifikationer er aktiveret for mySugr appen. Det er nødvendigt for at kunne pardanne. Gå til Indstillinger -> Notifikationer -> og find mySugr. Sørg for, at kontakten står på grøn.
* Det er også vigtigt, at lokationstjenester er aktiveret for mySugr appen. Gå til Indstillinger -> Anonymitet -> sørg for, at kontakten står på grøn.
* Du skal også deaktivere strømbesparelsestilstanden (hvis den er aktiveret) -> for at gøre dette skal du gå til Indstillinger -> rul ned, og tryk på "Batteri" -> deaktivér den energibesparende tilstand.
* Endelig skal du - hvis du har opdateret til iOS 13 eller nyere - åbne Indstillinger på din iPhone og rulle ned til mySugr appen. Tænd så for til/fra-knappen for Bluetooth (den skal være på grøn), så appen får adgang til dine Bluetooth-forbindelser. Dette er helt afgørende, hvis du skal kunne importere data fra dine tilsluttede enheder.

Nu da alle disse grundindstillinger er klaret, kan vi prøve pardannelsesprocessen igen:
Fjern den gamle pardannelse fra Bluetooth:

  • Gå til indstillingerne for Bluetooth på din iPhone
  • Der vises en liste over alle tilsluttede enheder
  • Ved siden af dit tilsluttede Accu-Chek vises et lille symbol (et "i" i en cirkel)
  • Tryk på det. Der vises en ny skærm, hvor du kan “glemme denne enhed”
  • Tryk på “Glem denne enhed”, og bekræft dit valg
  • Apparatet er ikke længere forbundet med din smartphone

Fjern pardannelsen fra forbindelserne i mySugr:

  • Åbn mySugr appen, og gå til “Forbindelser” på fanemenuen nederst på skærmen
  • Vælg dit apparat, og tryk på “Deaktiver”
  • Genstart telefonen

Så er sandhedens øjeblik kommet; åbn mySugr appen, og prøv pardannelsen igen.

Android:

  • Start med at aktivere lokationstjenester for mySugr appen under pardannelsesprocessen. Du kan deaktivere dem, når du er færdig. Indstillinger > Apps > mySugr > Lokationstjenester. De skal være aktiveret.
  • Gå til indstillinger for Bluetooth på din Android-enhed
  • Der vises en liste med alle tilsluttede enheder
  • Ved siden af dit tilsluttede Accu-Chek apparat vises et lille tandhjulsikon
  • Tryk på det for at fjerne pardannelsen/slette apparatet fra din smartphone (ordlyden kan variere lidt fra smartphone til smartphone)
  • Apparatet er ikke længere forbundet til din smartphone
  • Åbn dagbogsappen, og find “Forbindelser” i sidemenuen
  • Vælg dit Accu-Chek apparat, og tryk på "Deaktiver”

Lad os prøve at rydde cachehukommelsen for Bluetooth (kun Android)

  • Åbn Indstillinger, og tryk på Apps
  • Tryk på de 3 prikker i øverste højre hjørne, og vælg Vis systemapps
  • Find Bluetooth, og tryk derefter på Ryd cache og Slet data
  • Genstart så din telefon

    Når din telefon er genstartet, skal du åbne mySugr appen og prøve pardannelsen igen.

    -------------------------------------------------------------------------------------------
    **Bemærk: Der kan pardannes op til 3 apparater med samme enhedsnavn (Guide, Guide Me osv.) til en iOS-enhed, men kun 1 pr. Android-enhed.

Indsend en anmodning