mySugr Glucose Insights

Om mySugr glukoseindsigter

Hvem kan bruge mySugr glukoseindsigter?

mySugr glukoseindsigter er udviklet til følgende brugere:

•Voksne på 18 år eller ældre med diagnosen diabetes.

•Brugere under vejledning af en læge eller andet sundhedspersonale.

•Brugere som fysisk og mentalt er i stand til selvstændigt at administrere diabetesbehandlingen.

•Brugere som mestrer brugen af en kompatibel mobil enhed.

•Brugere som kan læse oplysningerne, der vises på den kompatible mobile enhed.

 

Hvad er lagringspladsen?

mySugr appen gemmer CGM-levetidsdata og data fra mySugr Dagbog, så længe der er tilstrækkelig lagerplads på den mobile enhed. Data, der gemmes af mySugr appen på din mobile enhed, er krypterede.

 

Hvilke oplysninger bliver delt?

mySugr glukoseindsigter udveksler følgende data med Accu-Chek® Care platformen:

  • CGM-data.
  • Data fra mySugr Dagbog.
  • Fejlmeddelelser.
  • Vedligeholdelsesmeddelelser.
  • Advarsler.
  • Brugerindstillinger (for eksempel målområder).

mySugr glukoseindsigter gendanner data fra de sidste 6 måneder fra din konto, når du logger på.
Brug ikke gendannede data til at træffe beslutninger om behandling, som f.eks. insulindosering. Brug kun aktuelle data fra en forbundet sensor til at træffe beslutninger om behandling, som f.eks. insulindosering.

 

Hvorfor viser mySugr glukoseindsigter ikke mine CGM-værdier?

Det kan skyldes følgende grunde:

  • Bluetooth® kan være deaktiveret: Sørg for, at Bluetooth® er aktiveret på din mobile enhed.
  • Sensoren kan være uden for rækkevidde: Afstanden mellem sensoren og din mobile enhed må ikke være mere end maks. 6 meter (i lige linje).
  • Sensoren er muligvis stadig ved at varme op: Vent, indtil opvarmningstiden er forbi.
  • Sensoren er muligvis for varm: Flyt til køligere omgivelser, eller afskærm sensoren.
  • Sensoren er muligvis for kold: Flyt til varmere omgivelser.
  • Du er muligvis logget af din konto: Log på din konto igen. Bemærk: På en Android-enhed, skal du bruge serienummeret og den 6-cifrede PIN-kode til at genoprette forbindelsen til den samme sensor. Du finder flere oplysninger i kapitlet Oprettelse af forbindelse til din sensor.
  • Det er måske tid til at udskifte din sensor: Tryk på Forbindelser på fanelinjen, og kontrollér din sensors aktuelle status.
  • Der kan være en alarm eller en notifikation, du skal reagere på: Kontrollér meddelelsesområdet på startskærmen. Hvis batteriet i din sensor f.eks. er tomt, kan du finde en tilsvarende notifikation i meddelelsesområdet.
  • Hvis strømsparetilstand aktiveres, bliver nogle baggrundsprocesser deaktiveret for at spare på batterieffekten i din mobile enhed. Strømsparetilstand påvirker også kommunikationen med din sensor. Hvis strømsparetilstanden er aktiveret, vises dette normalt på statusbjælken.

    For at sikre at mySugr glukoseindsigter kan kommunikere med din sensor, skal du deaktivere strømsparetilstanden. Yderligere oplysninger om, hvordan du gør dette, finder du i brugsanvisningen til din mobile enhed.

mySugr glukoseindsigter modtager din aktuelle CGM-værdi hver 5. minut. Hvis mySugr glukoseindsigter ikke viser CGM-værdier i mere end 20 minutter uden at udsende en notifikation eller alarm på startskærmen, skal du kontrollere din enheds oplysningsskærm. Og ellers skal du kontakte kundeservice og fjerne sensoren, hvis du bliver bedt om det.


Hvorfor viser mySugr glukoseindsigter ikke nogen prognoser?

Det kan skyldes følgende grunde:

  • Der er muligvis ikke tilstrækkeligt med data: Kontrollér, at sensoren og mySugr glukoseindsigter fungerer korrekt. Der er brug for mindst 1 times kontinuerlig data, for at mySugr glukoseindsigter kan give dig den indledende glukoseprognose for de næste 2 timer.
  • Hvis du ligger over 400 mg/dL (22,2 mmol/L) eller under 70 mg/dL (3,9 mmol/L).
  • Der er muligvis ikke forbindelse til internettet: Sørg for, at din mobile enhed har forbindelse til et sikkert Wi-Fi®- eller mobilnetværk.
  • Teknisk fejl.

 

Hvordan påvirker loggede insulin- og kulhydratværdier prognosen?

Prognosen tager højde for det, når du logger insulin og kulhydrater. Det tager 20 minutter at opdatere, og i det tidsrum er den viste prognose begrænset til 20 minutter ad gangen. Den fulde visning genoptages 20 minutter efter logningen af dataene.

 

De viste CGM-værdier stemmer ikke overens med, hvordan jeg har det. Hvad skal jeg gøre?

Du må ikke ignorere symptomer på lavt eller højt glukoseniveau, og du må ikke ændre din behandling uden at tale med sundhedspersonalet. Gør følgende, hvis din CGM-værdi ikke stemmer overens med, hvordan du har det:
Mål dit blodsukker ved at udføre en fingerpriktest med et blodsukkerapparat.
Udfør endnu en fingerpriktest med dit blodsukkerapparat for at udelukke et forkert måleresultat.
Hvis måleresultaterne fra dit blodsukkerapparat gentagne gange ikke svarer til, hvordan du føler dig, skal du kontakte sundhedspersonalet.

 

Skal enheder, der er kompatible med mySugr glukoseindsigter, være kompatible med Accu-Chek SmartGuide sensoren?

Appen og sensoren er forbundet via Bluetooth® Low Energy-teknologi. Din smartphone skal understøtte Bluetooth® Low Energy 5.0 eller nyere for at kunne fungere sammen med sensoren.
 

Er mySugr glukoseindsigter kompatibel med den nyeste version af operativsystemet?

Ja. mySugr glukoseindsigter er kompatibel med iOS-version 18.2 og nyere og med Android-version 11.0 og nyere. Ældre versioner af operativsystemer på en smartphone er ikke kompatible med mySugr glukoseindsigter. mySugr appen må ikke bruges på enheder, der er jailbroken eller rootede, eller som er i fejlretnings- eller udviklertilstand. Disse tilstande kan forringe enhedens sikkerhedsniveau og gøre den sårbar over for uautoriseret adgang og sikkerhedstrusler.
 

Kan jeg bruge mit smartwatch sammen med mySugr glukoseindsigter?

Hvis du bruger en iPhone, kan du bruge mySugr glukoseindsigter sammen med et Apple Watch. WatchOS-versionen skal være watchOS 9 eller nyere. Andre smartwatches er ikke kompatible med mySugr glukoseindsigter.

Når Apple Watch er forbundet med din iPhone, kan du se følgende oplysninger på dit Apple Watch:

  • Seneste CGM-værdi.
  • Trendpil.
  • Trendgraf.

Sørg for, at notifikationer er aktiveret i mySugr appen, og aktivér videresendelse af notifikationer fra mySugr appen til dit Apple Watch, så du kan modtage fejl-, vedligeholdelses- og advarselsmeddelelser samt påmindelser direkte på dit Apple Watch.


Bliver mySugr kompatibel med CGM-sensorer fra andre produktlinjer på et tidspunkt?

Vi arbejder hele tiden på at videreudvikle mySugr appen, men vi ønsker ikke at kommentere på tidslinjer for udviklingsaktiviteter.

Indsend en anmodning