Bolusberegneren hjælper dig med at beregne den rigtige mængde insulin for dine måltider og korrektioner for høje blodsukkerværdier.
Hvordan konfigurerer jeg Bolusberegneren?
For at komme i gang skal du åbne en ny indlægsskærm i mySugr Dagbogen ved at trykke på knappen '+'.
Importér eller indtast din blodsukkerværdi og/eller kulhydratværdi, og tryk på knappen “Beregn” i feltet Bolusberegner.
For hver importeret bolus vises et nyt indlæg for “Insulin (bolus)” med dato, klokkeslæt og antal tilførte enheder. Antallet af enheder vises i et felt som angivet nedenfor.
Nogle steder vil du, første gang du anvender mySugr Bolusberegner, blive bedt om at låse Bolusberegneren op ved at indtaste den aktiveringskode, som du har fået af din diabetesbehandler.
Hvis du ikke bliver bedt om en aktiveringskode, vil du kunne fortsætte og konfigurere din mySugr Bolusberegner.
For at bruge mySugr Bolusberegner skal du oprette en adgangskode, et Touch ID eller ansigts-ID på din telefon for at sikre, at kun du kan konfigurere eller ændre indstillingerne for Bolusberegneren. Før du kan modtage bolusanbefalinger, vil du få stillet en række spørgsmål om dine personspecifikke indstillinger.
Vigtige definitioner og standardværdier
- Aktivt insulin: Insulin, der findes i kroppen, og som arbejder på at sænke blodsukkeret. Denne mængde omfatter ikke insulin, der er aktivt i forbindelse med kulhydratindtag. Det omfatter heller ikke basalinsulin.
- Målområde: Acceptabelt øvre og nedre blodsukkerniveau under faste eller før et måltid (standard: 80–130 mg/dL eller 4,4–7,2 mmol/L).
- Hypoglykæmi: Den laveste værdi, før blodsukkerniveauet anses for at være hypoglykæmisk (standard: 70 mg/dL eller 3,9 mmol/L). Kommer blodsukkerniveauet under denne værdi, får du en anbefaling om at indtage en passende mængde kulhydrater.
- Forsinkelsestid: Den forventede tidsperiode, før insulinet begynder at sænke blodsukkerniveauet i kroppen (standard: 60 minutter).
- Virkningstid: Den samlede tidsperiode, hvor insulinet forventes at kunne sænke blodsukkeret (standard: 4 timer og 30 minutter).
- Maksimal bolus: Den maksimale mængde insulin, der kan tilføres på en gang. Dette er en ekstra sikkerhedsforanstaltning mod utilsigtet store boluser, hvor du vil blive bedt at give en ekstra bekræftelse (standard: 25 U).
- Insulintrin: Insulinmængden i enheder (U), normalt 0,1 U, 0,5 U eller 1 U, som din insulindosis justeres med (standard: 1 U).
- Måltidsstigning: Den maksimale blodsukkerstigning, der accepteres efter et måltid, uden at der skal tilføres en ekstra korrektionsbolus (standard: 75 mg/dL eller 4,2 mmol/L).
- VIGTIGT: Disse indstillinger bestemmer, hvordan din insulindosis beregnes, så det er naturligvis supervigtigt, at de er korrekte. Snak med din læge eller diabetesbehandler, før du vælger dine indstillinger.
- For at sikre at indstillingerne for mySugr Bolusberegner passer til din diabetesbehandling, vil du blive bedt om at gennemgå dine indstillinger hver tredje måned.
Tidsafhængige indstillinger
- Aktivt insulin: Det aktuelle insulin i kroppen, der arbejder på at sænke blodsukkeret. Denne mængde er ikke inkluderet i eventuelt insulin, der arbejder på at tage højde for indtaget af kulhydrater. Den inkluderer heller ikke basalinsulin.
- Sådan definerer du dine indstillinger pr. tidsperiode:
- Vælg “tidsafhængig” (iOS) eller
- aktivér “tidsafhængig indstilling” (Android) under opsætningen.
- Vælg tidsperioden, og angiv/rediger den pågældende værdi
- Gentag dette for hver berørt tidsperiode, da hver tidsperiode slutter, hvor den næste begynder
Hvilken insulin kan jeg bruge sammen med Bolusberegneren?
Resten af verden
Actrapid®
Apidra®
Berlinsulin Normal®
Fiasp®
Humalog®
Humalog® 200
Huminsulin Normal®
Humulin® R
Humulin® R U-500
Insulin lispro Sanofi®
Insuman Infusat®
Insuman Rapid®
Liprolog®
Liprolog® 200
Lyumjev 100
NovoRapid®
Novolin® R
USA
(listen med insulin vil være gældende, så snart Bolusberegneren er tilgængelig i USA. Se listen med lande, hvor Bolusberegneren allerede er tilgængelig).
Admelog®
Apidra®
Fiasp®
Humalog®
Humulin® R
Lyumjev®
Novolin® R
Novolog®